Donald Trump mødte pressen og sparrede med dem i fem kvarter, helt alene. Det var en helt enestående forestilling i alle ordets mange betydninger. Medierne har aldrig set mage – og de magter ikke at begribe, hvad det er, de står over for.

Journalistene har vænnet sig til at kunne sidde med alle kort på hånden: De slår præsidenten i ansigtet og forventer at han skal sige mange tak. Trump nægter at spille på deres præmisser. Han giver igen.

Trump tør, og han kører rundt med dem. Når de stiller ham et spørgsmål, går han lige i struben på journalisten: Hvor er han/hun fra? Hvilken type spørgsmål var dét? Hvad ligger bagved? På den måde må journalisterne stå til ansvar for, hvem de arbejder for og forklare, hvad de mener.

Det er meget svært for journalister at indrømme, at de har skjulte dagsordener. Journalister vil gerne gemme sig bag postulatet om, at de bare gør deres arbejde. Nej, siger Trump, hvis de bare havde gjort deres arbejde, så ville vi ikke sidde her. De bruger deres position til at fordreje. De er hadefulde.

Sådan er der ingen præsident eller vestlig statsleder, der har turdet tale til medierne før.

Trump gav dem en advarsel: De anklager min administration for at tale med to tunger og for at drive dobbeltspil med russerne?! Dem, som undlod at følge op på Hillarys email-skandale, og dem, der aldrig omtalte, at hun sørgede for at Putin kunne købe 20 procent af USAs vigtigste uran-produktion. Ved I hvad uran bruges til? spurgte Trump maliciøst.

Oprindelig var det New York Times som skrev om salget, længe før Hillary meldte sin kandidatur, men avisen «glemte» selv hvad den havde skrevet.

Den servile holdning til Obama og fortielserne af Hillarys korruption står i skærende kontrast til kampagnen mod Trump.

Hvis Trump havde været svag eller nervøst anlagt, ville han nu være et rystende nervevrag. Men dét er han ikke. Han ser ud til at nyde kampen. Han er en fighter.

Lørdag skal han afholde et stort udendørsmøde i Florida, og han har konstant delegationer fra erhvervs- og næringslivet i Det hvide hus. Pressen tror amerikanerne kun er optaget af deres afsløringer, men det er de ikke. Hverdagen er vigtigere.

Trump har taget begrebet fake news og vendt det mod de etablerede medier. Nu er det dem som har problemet. You are fake news, siger Trump til Jim Acosta fra CNN. Very fake news. Acosta vover ikke at gå ind i en debat eller ordveksling med Trump. Han holder masken og bag den angriber han Trump.

For at sige det som Trump: Not gonna happen!

Hans ord, og ikke mindst hans stil, vil blive hans kendetegn, vil blive berømt. Den raspende stemme og måden at tale på med de mange gentagelser. Det er som replikkerne til en filmskikkelse.

BBCs Jon Sopel rejste sig og begyndte å stille et spørgsmål. Trump afbrøt ham og spurgte: Hvor er du fra? BBC. – Oh, another beauty, sagde Trump. Sopel tabte tråden.

Ligesom BBC har tabt tråden. BBC er ikke længere en spiller. CNN og de store amerikanske tv-selskaber mister også deres position.

Som Trump udtrykte det: – De tror det er mig, men dette begyndte længe før jeg kom på scenen.

Han har helt ret, men medierne forstår det ikke endnu.