Forfatter
Peter Qvistgaard
Kære fremmede
I valgte at komme til et rigt land. Og hurtigt troede I, at dette land var gudsforladt. Intet kunne være fjernere sandheden. For vi…
En bekymret borger
Gaden var indtaget af arabere, der myldrede foran de mange arabiske butikker. Spredte flokke af unge gik forbi mig. Men også voksne mænd, hvis…
Det, der var, er væk. Det, der er nu, er uddøende. Og det, der kommer, bliver ikke levende.
Ikke levende som den enestående, ældgamle, danske kultur. Kendt over hele kloden som en af de mest demokratiske, åbne og fredelige levemåder – med…
Det befæstede Danmark
Mange kan ikke se skoven for bare træer. Men endnu flere kan ikke se virkeligheden for bare tågesnak og manipulation. Især ikke de unge,…
En tilståelse
Jeg må grædende bryde sammen og tilstå, at jeg foragter islam. For denne såkaldte “religion” står for alt det, som jeg foragter – som…
Spørgsmål til vore røde feminister.
I min optik er en rød feminist en dualisme. Hun tilstræber lighed med den hvide mand, men søger underdanighed hos den mørke. Et af…
De smukke, unge mennesker versus de imbecile
De unge skal gennem et andet liv end det vi andre oplevede. Et liv, der for dem betyder censur, undertrykkelse, religiøsitet, vold – og…
De kender ikke ordet tillid
De fleste af os borgere tåler ikke mere tolerance over for de intolerante. Derfor kræver vi, at der nu kommer en nul-tolerance over for…
Lad bålene igen kalde til kamp
Gennem tusinder af år har danerne samlet sig om aftenen ved bålet for her at få mad og varme. Uden ved kysterne havde danernes…
En stor bekymring fra en ganske almindelig, partiløs og fredelig familiefar
Jeg kan ikke længere genkende mit land, og jeg kan slet ikke længere genkende mange af mine landsmænd. Hvorfor bliver mange af jer ved…
Er Fredens gud i virkeligheden ikke en vred gud?
Vi ved, at tilhængere af ham, de kalder Fredens gud, altid er vrede. For vi ser dem aldrig smile, når de marcherer gennem Københavns…
En ganske almindelig, grisefarvet dansker
Da jeg er en gentleman, nøjes jeg med at bringe nogle nærbilleder af grisedamen uden tøj og uden morgenbarbering.
Min sidste nytårstale til jer. Far forlader jer.
Vi har især brug for nyt blod, der én gang for alle kan komme danskernes indavl til livs. I flere tusinde år har I…
Det, som dronningen ikke sagde i sin nytårstale
Kæmp for alt, hvad I har kært. Kæmp for jeres familie, for jeres land, for vor kultur, vore værdier, vore sunde fornuft, kæmp for…
Et varsel er en advarsel
Det hændte i de dage, hvor Vor Store Leder i julemåneden tog til marokkanernes land for at underskrive en pagt om nemmere adgang for…
Jeg bærer med smil min byrde..
En nations omdømme kan måles på respekten for sine egne borgere. Her ligger Danmark så helt i bund. For her mener man, at indvandrere…