Mandag rejste CIA-direktør John Ratcliffe til Moskva på et hemmeligt besøg. Han var kun i byen i nogle timer. Ifølge flere amerikanske medier fremsatte han en kraftig advarsel til Kreml.
Dette er første gang, en CIA-direktør besøger Rusland efter invasionen af Ukraine.
Ifølge både Wall Street Journal (WSJ) og Politico advarede Ratcliffe Rusland mod at angribe NATO-lande. Han nævnte specifikt de baltiske lande Estland, Letland og Litauen. For nogle uger siden rapporterede WSJ, at de amerikanske efterretningstjenester havde revideret deres langvarige vurdering af Putin.
Den tidligere konklusion, at Rusland ikke ville angribe NATO, er åbenbart ikke længere gyldig. WSJ forestiller sig forskellige scenarier, fra cyberangreb til en mindre territorial indtrængen af russiske tropper i et baltisk land.
»Vi ønsker at krigen i Ukraine skal slutte«
Det forekommer sandsynligt, at CIA-chefens udtalelse vil øge frygten i Bruxelles og andre europæiske hovedstæder for, at der kan opstå en krigssituation mellem europæiske NATO-lande og Rusland. Modreaktionen kan blive endnu mere oprustning og øget støtte til Ukraine, alt sammen finansieret med penge, som EU ikke har.
Men det er mindst lige så sandsynligt, at en samtale mellem CIA og den russiske efterretningstjeneste FSB kan øge sandsynligheden for, at Kreml åbner op for at indlede seriøse fredsforhandlinger med Kijev. Sandsynligvis vil netop Kijev, med Bruxelles i ryggen, være den største hindring for at opnå en fredsaftale, ganske enkelt fordi hverken Ukraine eller EU er villige til at acceptere kravene fra Rusland.
Manglen på ammunition i Vesten, forårsaget af USA’s krig med Iran, kan påvirke Ruslands overvejelser, mener WSJ. Lagrene af langtrækkende missiler og luftforsvarsmissiler i det amerikanske arsenal er skrumpet dramatisk.
Nogle analytikere mener, at situationen var så prekær, at Trump afstod fra et nyt storstilet angreb mod Iran af frygt for, at afskæringsmissilerne ikke ville være tilstrækkelige til at beskytte amerikanske baser og allierede i regionen.
»Risikoen for en konflikt mellem Rusland og NATO ville dermed være lige så reel, som den har været i flere årtier«, skriver Peter Neumann, professor i sikkerhedsstudier ved King’s College London, på X.
Hvor lang tid USA har brug for til at genopfylde våbenlagrene er usikkert, men USA’s industrielle kapacitet er på et højt niveau, så det behøver ikke at tage så lang tid.
Politico antyder, at den russiske hærs svaghed i Ukraine kunne motivere Putin til at angribe et af de baltiske lande. Kijev har lagt pres på Moskva med en række droneangreb de seneste uger. Ruslands retorik er blevet mere aggressiv.
Udenrigsminister Sergej Lavrov truede for eksempel de lande, der støtter Ukraine, skriver Politico. Det er vel ikke så mærkeligt, at Lavrov reagerer på, at f.eks. britiske langtrækkende missiler bruges i angreb dybt inde i Rusland.
Ukraine har brugt britiske våben mod Rusland siden 2024. I begyndelsen var det udelukket at bruge Storm Shadow-missiler mod mål på russisk jord, men dette ændrede sig hurtigt.
USA’s præsident Donald Trump bagatelliserer på sin side Ratcliffes rejse. I et radiointerview onsdag beskrev han den som »halvt rutinemæssig« og sagde, at den handlede om krigen i Ukraine.
»Jeg hader at skuffe folk, men vi ønsker, at krigen i Ukraine skal slutte«, sagde Trump.
Kremls talsmand Dmitrij Peskov bekræftede, at Ratcliffe havde talt med russiske efterretningsofficerer, og at Putin var blevet informeret om samtalen. Der var ingen samtale mellem Ratcliffe og Putin selv.
Biden og EU
Spørgsmålet er, om det ikke er USA under Biden og EU, der har optrådt på en måde, der øger risikoen for en væbnet konflikt med Rusland. Kritikere stiller spørgsmålet: Hvorfor skal vestlige lande blande sig så kraftigt i konflikten mellem Ukraine og Rusland, som hovedsageligt drejer sig om Krim-halvøen og (især) Donetsk/Luhansk-regionen?
EU-lande, der ikke loyalt følger EU’s linje, såsom Ungarn, er blevet udsat for økonomiske sanktioner og massivt politisk pres fra Bruxelles, som ikke tåler uenighed. Det samme princip genkendes let, når det gælder den selvskadende indvandringspolitik, som Angela Merkel fik til at eksplodere, og som nu ledes af Ursula von der Leyen & co.
Norge er som sædvanlig klassens bedste, med støtte til Ukraine pr. indbygger helt i verdenseliten og verdens mest gavmilde økonomiske støtte til udlændinge, der ankommer til vores land. Det er let at være gavmild med andres penge, og norske politikere er specialister på området.
Iran var på dagsordenen
Ratcliffe opfordrede også Rusland til at reducere sin militære og økonomiske støtte til Iran og sagde, at Moskva burde holde op med at dele våben og forsvarsteknologi med Teheran.
Det er ikke utænkeligt, at CIA kan etablere en nyttig kontakt med efterretningstjenesterne i Kreml; dette er sket tidligere i historien, selv når de diplomatiske forhold mellem Washington og Moskva har været mere anspændte.
Mens diplomater offentligt fornærmer hinanden og indfører sanktioner, har der i flere årtier fungeret en kanal mellem CIA og FSB, der rummer både konfrontation og samarbejde side om side – nogle gange endda på samme tid.
Det bliver spændende at se, om de kan lykkes i den nuværende anspændte situation. Det mest oplagte er at tvivle, men chancerne er åbenbart større med Trump i Det Hvide Hus end med Biden eller Kamala Harris.
Det ser ud til at haste. Putin har mistet troen på en diplomatisk løsning og taler nu om en eskalering af krigen. Russiske myndigheder nævner endda muligheden for brug af taktiske atomvåben.
