Nyt

De spanske myndigheder har mobiliseret over 15.000 politifolk i forbindelse med pave Leo XIV’s officielle besøg fra den 6. til den 12. juni.

Den omfattende sikkerhedsindsats, »Operación Gracia«, er den største i moderne spansk historie. Mobiliseringen begyndte ved midnat mellem den 5. og 6. juni og varer, så længe paven opholder sig i landet.

Trusler fra islamske kredse

Der er agenter fra Policia Nacional, Guardia Civil, Mossos d’Esquadra, lokale politistyrker og andre enheder involveret. Derudover indsættes blandt andet syv helikoptere, 16 droner, over 600 køretøjer og specialenheder. Der er indført forbud mod civil droneflyvning under pavens ophold i Madrid, Barcelona og på De Kanariske Øer (Gran Canaria og Tenerife).

Før og under pavens besøg er der fremsat offentlige trusler fra islamistiske kredse med tilknytning til IS, herunder billeder, hvor pave Leo fremstilles blodig, og tekster som »Make his days his last«. Truslerne er knyttet både til pavens besøg og til, at han skal være til stede ved åbningen af VM i fodbold i 2026.

Besøget omfatter møder med kongefamilien, regeringen, parlamentet, unge spaniere og migranter.

Dette er pave Leo XIV’s første store apostolske rejse til et europæisk land, siden han blev valgt.