

Ungarns nye regering under premierminister Péter Magyar fra Tisza-partiet har fremsat et forslag til forfatningsændring, der begrænser premierministerens maksimale embedsperiode til otte år, altså to fireårsperioder. Forslaget får tilbagevirkende kraft, hvilket effektivt vil forhindre Viktor Orbán i at stille op som premierministerkandidat igen.
Orbán var statsminister fra 1998 til 2002 og derefter fra 2010 til maj 2026 – i alt tyve år. Den nye lov vil omfatte hele perioden siden 1990 – og permanent lukke døren for Orbáns tilbagevenden.
Specielt designet til at holde Orbán ude
Lovforslaget omtales af kritikere som en politisk »Lex Orbán« – en lov, der er skræddersyet til at udelukke Orbán.
Péter Magyar lovede under valgkampen at indføre begrænsninger på, hvor længe den samme statsminister kan sidde. Forslaget blev forelagt nationalforsamlingen den 20. maj 2026 og er det første konkrete forslag til forfatningsændring fra den nye regering.
Hungary’s ruling party introduced a constitutional amendment limiting prime ministerial terms to eight years, effectively barring previous incumbent Viktor Orban from ever returning to the position. https://t.co/nwl8Fpoocs
— Bloomberg (@business) May 20, 2026
Tisza vandt en klar sejr med to tredjedeles flertal ved parlamentsvalget den 12. april 2026, hvilket satte en stopper for Orbáns regeringsperiode.
Forslaget forventes at blive vedtaget, da Tisza har det nødvendige flertal i parlamentet.