En gruppe europæiske lande forbereder sig på en europæisk forsvarsunion ved hjælp af NATO’s infrastruktur. At der er nogen automatik i dette, er ikke indlysende. Infrastrukturen er for det meste betalt af USA. Hvis europæerne opfører sig fjendtligt over for USA, er det ikke sikkert, at overgangen vil gå glat, især hvis det ser ud til, at europæerne har provokeret bruddet.

Europæerne optræder som ofre for Trumps provokationer, men der findes helt andre versioner, der er mindre flatterende for Europa. Som at de nu er gået i den dybe stats tjeneste. Dens primære mål er at knække Trump.

Det lader til, at europæerne tror, ​​de kan “flyve”. Hvordan Europa kan opretholde afskrækkelse uden USA, virker som en gåde eller en farlig illusion. Det virker som et følelsesmæssigt brud er på vej, uden at det er forankret i sikkerhedspolitiske realiteter. Det kan skabe farlige situationer for Europa.

Forhandlinger om et “europæisk NATO” er i gang for alvor efter Trumps trusler om at forlade alliancen. Både Sverige og Finland siges at være involveret.

En backup plan til at sikre Europas forsvar ved at bruge NATO’s eksisterende militære struktur, hvis USA trækker sig ud, vinder stigende støtte, ifølge Wall Street Journal.

Den amerikanske avis, der citerede unavngivne embedsmænd, rapporterede onsdag, at “uformelle” samtaler er i gang mellem europæiske lande. Målet er at opretholde afskrækkelsen mod Rusland, selvom amerikanske styrker trækkes tilbage eller nægter at komme Europa til undsætning, som præsident Donald Trump truer med.

– En byrde forskydning, fra USA til Europa, er i gang og vil fortsætte, siger Finlands præsident Alexander Stubb, der er involveret i planerne.

Den svenske udenrigsminister Maria Malmer Stenergard bekræfter samtalerne.

– Det er et skridt i arbejdet med at sikre en justeret byrde fordeling i NATO, siger hun til TT og tilføjer, at de allierede har aftalt fordelingen i fællesskab.

Tyskland har længe modsat sig opfordringer til europæisk uafhængighed og har foretrukket at beholde USA som garant for sikkerheden på kontinentet.

Den tyske kansler Friedrich Merz har dog ændret synspunkt, hvilket har åbnet op for bredere enighed blandt andre lande, ifølge avisen. (NTB)