Den 3. marts blev det russiske LNG-skib “Arctic Metagaz” angrebet af en drone ud for Libyen. Besætningen måtte evakueres, og skibet drev i alle retninger. Mandag afslørede fransk RFI, at der er 200 ukrainere på tre baser i det vestlige Libyen, som angriber med droner og er der for at træne libyere i dronekrig.

“Arctic Metagaz” er en del af den russiske skyggeflåde. Det er den, der sikrer, at Moskva modtager hård valuta og indkomst. Rusland reagerer på, at krigen nu er flyttet til Middelhavet, og at ukrainerne har fået lov til at etablere baser i området. Rusland har selv baser i Nordafrika.

Nyheden åbner helt nye perspektiver i krigen. Den kan sprede sig til andre kontinenter.

Ukrainerne kunne ikke operere uden hjælp fra britisk efterretningstjeneste, hævder russerne.

Det libyske nationale olieselskab (NOC) sendte en slæbebåd for at sikre det sunkne tankskib af frygt for, at det ville lække gas i havet eller kollidere med en offshore olieplatform i Sidrabugten. Skibet drev stadig rundt tirsdag, mens et libysk dykkerhold forsøgte at bjærge det. Den libyske flåde sendte også en patruljebåd for at advare andre skibe om, at undgå det farlige vrag.

Moskva var hurtig til at beskylde Ukraine for at have angrebet skibet fra den libyske kyst, angiveligt med hjælp fra britisk efterretningstjeneste. RFI rapporterede mandag, at Ukraine faktisk har en tilstedeværelse i det vestlige Libyen, der opererer under en hemmelig aftale underskrevet i oktober med den internationalt anerkendte regering i Tripoli. Libyen har to konkurrerende regeringer, den anden har base i byen Benghazi i det østlige Libyen.

Ifølge RFI tillod oktoberaftalen ukrainske styrker at operere fra luftvåbenakademiet i Misrata, en flådebase i Zawiya og et kystanlæg, der i øjeblikket opgraderes med stærkere befæstninger og landingsbaner.

Til gengæld for disse baser har Ukraine indvilliget i at træne libyske styrker, især i brugen af ​​droner. Ukraine har også muligheder for at sælge våben til regeringen i Tripoli og investere i libysk olie.

Dette er sensationelle nyheder: Libyen er delt i to på grund af NATO’s syv måneder lange bombekampagne. Ukrainerne sprænger et skib i luften uden at tænke over, hvordan det vil skade miljøet og skibstrafikken. Den vestligt baserede regering i Tripoli ønsker våbentræning fra ukrainerne, som vil sælge dem våben og er interesseret i olieinvesteringer. Russerne støtter den anden regering i Libyen under general Haftar, der er baseret i Benghazi.

Med andre ord kan den ukrainsk-russiske konflikt overføres til Nordafrika.

To embedsmænd fra Tripoli bekræftede den hemmelige aftale med Ukraine over for AP og tilføjede, at den har støtte fra vestlige regeringer, herunder USA.

Målet siges at være genforeningen af ​​Libyen.

Ifølge AP-kilder, støttede den amerikanske rådgiver for afrikanske anliggender, Massad Boulos, aftalen med Ukraine, som en del af en plan om at genforene Libyen under én regering, hvor den nuværende premierminister, Abdul-Hamid Dbeibah, beholder sin post i Tripoli – og Saddam Haftar, den østlige krigsherres foretrukne søn Khalifa Haftar, indtager en magtfuld position som leder af præsidentrådet. Khalifa Haftar er øverstkommanderende for den Benghazi-baserede regering.

Den ukrainske tilstedeværelse i Libyen var tilsyneladende beregnet til at begrænse russisk indflydelse i Libyen, mens genforeningsplanen modnes. AP bemærkede, at USA, Tyrkiet, Italien og Storbritannien alle har personale stationeret på luftvåben akademiet i Misrata, så de ville formodentlig være opmærksomme på den ukrainske tilstedeværelse.

Hverken den ukrainske eller den libyske regering, var villige til officielt at kommentere RFI-rapporten.

Det faktum, at stormagterne er positioneret på Tripoli-siden og ønsker at besejre den russiskstøttede general Haftar, åbner døren for en stedfortræderkrig i Nordafrika. Det, der adskiller Libyen fra lande længere sydpå, er, at Libyen har olie.

Det er usandsynligt, at Rusland frivilligt vil lade sig presse ud af Libyen.

Et ekstra følsomt punkt ved flådedronerne er, at de blev udviklet i samarbejde med Storbritannien og Norge. Begge lande har underskrevet en aftale med Ukraine om at udvikle den ukrainske flåde, og flådedroner er et prioriteret område:

RFI’s kilder oplyser, at “Arctic Metagaz” blev ramt af en ukrainsk produceret Magura V5-drone, et ubemandet overfladefartøj (USV) udviklet til at angribe russiske flådemål i Sortehavet. Magura V5 er en 18 fod lang, fjernbetjent båd fyldt med sprængstoffer, der har vist sig at være meget effektiv mod russiske krigsskibe.

Kilder i ukrainske sikkerhedskredse oplyser, at “Arctic Metagaz” faktisk var det andet skib, der blev angrebet af ukrainske styrker i Libyen. Den første var en olietanker i skyggeflåden kaldet “Qendil”, som sejlede mellem Grækenland og Libyen, da den blev ramt af en drone affyret fra en lokation nær Misrata i Libyen.

Norge har afsat 12 milliarder til udvikling af droner.

Avisen Aftenposten skrev for nogen tid siden om en lille virksomhed på Fornebu udenfor Oslo, der udvikler undervandsdroner. Disse styres ved hjælp af algoritmer, der manøvreres ved at forudse forhindringer. Med andre ord er de autonome.

Artiklen er blevet fjernet fra Aftenpostens arkiv.

Aftenposten skriver om en NATO-øvelse i Portugal i september, hvor ukrainske droner slog ud en NATO-fregat i en øvelse.

https://www.aftenposten.no/verden/i/JObAvm/den-lille-sjoedronen-overrasket-alle-nato-fregatten-ble-et-lett-bytte