Mens Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, øger presset på EU-Rådets topmøde torsdag for at finde en økonomisk løsning for Ukraine, udtrykker flere medlemslande deres forbehold.

Dette blev tydeligst udtrykt af den italienske premierminister, Giorgia Meloni, i en tale til det italienske parlament forud for EU-topmødet:

Hvis EU skal beslaglægge russiske midler, der er indefrosset i unionens medlemslande, er der behov for et “solidt juridisk grundlag”, der tager højde for “risikoen for omdømmeskade”, sagde Meloni ifølge Il Sole 24 Ore.

Et “solidt juridisk grundlag” er kodeord for noget, som politikere ikke kan løse på én dag.

Den italienske premierminister understreger, at EU fortsat skal stå ved Ukraines side, også økonomisk, og at Rusland skal holdes ansvarligt. Hun opfordrer dog indtrængende unionen til at finde “den mest bæredygtige løsning for medlemslandene på kort og lang sigt” og tilføjer, at dette vil være “alt andet end let”.

Meloni er også bekymret for, at Belgien, som besidder størstedelen af ​​de indefrosne russiske midler og er skeptisk over for at beslaglægge dem, ikke bør pålægges en uforholdsmæssig stor byrde. Politico citerer hende:

“Vi mener, at hvis denne vej [brug af indefrosne russiske aktiver] vælges, ville det være kortsynet at fokusere opmærksomheden på en enkelt enhed, der besidder indefrosne russiske statsaktiver – nemlig Euroclear [med base i Belgien] – når andre partnerlande også har indefrosne aktiver i deres finansielle systemer.”

Meloni er skeptisk, men ønsker ikke at gå ind i en offentlig konfrontation med von der Leyen:

Italien havde “besluttet ikke at tilbageholde sin støtte til forordningen om at indefryse russiske aktiver – selvom jeg gerne vil understrege, at vi endnu ikke har godkendt nogen beslutning om, hvordan de vil blive brugt,” sagde hun. “Vi gjorde dette, på trods af at vi ikke var enige i den anvendte metode, for at undgå enhver tvivl om Italiens vedvarende støtte til Ukraine.”

Den tvivl, som regeringschefen for en af ​​unionens tre største medlemsstater har sået, findes også i mindre EU-lande, som med undtagelse af Ungarns premierminister Viktor Orbán er endnu mere tilbageholdende med offentligt at afvise EU-Kommissionens pres.

Deres vanskelighed er også at give von der Leyen en værdig tilbagetrækning, hvis hun ikke får sin vilje. Melonis offentlige ambivalens virker som et høfligt nej.

Kjøp «Den usynlige energikrigen. Fra Kennedy-attentatet til Nord Stream-sabotasjen» av Alf R. Jacobsen her!