Det gode ved den amerikansk-grønlandsk-danske aftale, der blev indgået i sidste uge, er, at vi formentlig slipper for at høre mere om Grønland, som ellers har været et stort tema i medierne og skabt søvnløse nætter i København.
Trump fik alt, hvad han gik efter – bortset fra, at han ikke fik formel suverænitet over øen. Det kan også være lige meget, for i realiteten indebærer nyordningen, at Grønland bliver et amerikansk protektorat, samtidig med at øen forbliver en del af det danske rigsfællesskab. Danmark har således ikke lidt noget prestigetab og bevarer retten til at forære den utaknemmelige grønlandske befolkning milliarder af kroner. Grønlænderne kan fortsat sende to repræsentanter til Folketinget, hvor de konstant brokker sig over den danske imperialisme og støtter venstrefløjen.
Aftalen indebærer, at USA kan anlægge så mange militærbaser, som det ønsker, samtidig med at Rusland og Kina får forbud mod at etablere sig. USA får også vetoret over investeringer i sensitive sektorer, således at de kinesiske kommunister ikke kan tage fat på at opkøbe Grønlands naturressourcer. De kan selvfølgelig prøve at bestikke grønlandske politikere, men det får ingen effekt, fordi amerikanerne holder øje med dem.
Det nye Grønland minder således om den gamle britiske koloni Hong Kong. Suveræniteten tilhørte formelt London, men briterne kunne intet foretage sig, som ikke var godkendt af Kina.
Kong Frederik kan fortsat bryste sig af at herske over indlandsisen, og Mette Frederiksen vil formentlig bilde sine euro-venner ind, at hun har overlistet Trump.
Således endte flere års opstandelse til alles tilfredshed.
