Nyt

Efter flere år med kraftig vækst i indvandringen oplever Portugal nu det modsatte: en netto-udvandring af indvandrere. Dette får OECD og EU til at advare om økonomiske risici.

Ifølge Portugal Decoded har mere end 6000 indvandrere forladt landet indtil videre i 2026, og mange overvejer at gøre det samme. Dette er en markant ændring, efter at Portugal mellem 2022 og 2024 modtog titusinder af arbejdssøgende fra blandt andet Brasilien, Indien, Nepal, Bangladesh og flere afrikanske lande.

Stramningen af indvandringspolitikken giver resultater

Med Portugals lave fødselsrate og den store udvandring af unge mennesker har erhvervslivet på få år vænnet sig til et stort udbud af arbejdskraft. Det er især brancher som turisme og restaurationsbranchen (især i Algarve), bygge- og anlægsbranchen, landbruget, ældreplejen og transportbranchen (Uber/Bolt), der i de seneste år har nydt godt af billig arbejdskraft fra den tredje verden. Der meldes allerede om rekrutteringsproblemer inden for turisme og landbrug.

Blandt de faktorer, der nævnes som årsager til udvandringen, er et bureaukratisk og til tider kaotisk møde med immigrationsmyndigheden AIMA, høje boligpriser kombineret med lave lønninger, stigende politisk modstand mod indvandring samt bedre løn- og arbejdsvilkår i andre lande. Derudover forstærkes effekten af, at regeringen på det seneste har strammet indvandringspolitikken kraftigt.

Portugal: Betydelig skærpelse af indvandrings­lovgivningen

Det forlyder, at kun få af de migranter, der forlader Portugal, vender tilbage til deres hjemland. De fleste rejser videre til andre europæiske lande, og især Spanien har fået ry for at betale bedre og tage imod dem med åbne arme.

OECD og EU-Kommissionen har advaret Portugal om, at et fortsat fald i nettoindvandringen kan føre til mangel på arbejdskraft og svække væksten, mens højrefløjspartierne påpeger, at stramningen af indvandringspolitikken giver resultater.

Sánchez’ masse­amnesti: Presset på Spaniens yder­grænser stiger voldsomt