Billede fra Sjællands odde ud mod Ebeltoft. Man kommer ikke forbi at nærheden til naturen og naturstemninger betyder meget for nordboeren. Det samme gælder for monarkerne. De må fornemmelse af hvad der rører sig blandt folket de er sat til at representere. Foto: Document.
Hvis man sammenligner de to taler, som henholdsvis dronning Margrethe og kong Harald af Norge holdt nytårsaften, får man en følelse af uvirkelighed.
De er ikke til stede i den hverdag hvor mødre flygter med deres spædbørn i armene fra de indvandrerunges fyrværkeri.
I Norge bliver kongen omtalt som kong Halal fordi han hele tiden anstrenger sig for at være politisk korrekt.
Begge kongehuse har spændt sig selv for den politisk korrekte vogn og dermed har de givet noget af suveræniteten fra sig. De har lagt deres skæbne i hænderne på et eksperiment, der er ved at havarere. Det kan få alvorlige følger for monarkiets fremtid.
Kronprins Fredrik og prinsesse Mary er blevet proteger for Pride-festivalen. Det er at binde sig op på et politisk projekt med mange lig i lasten. Ideologi gør blind.
Det norske kongehus er ramt af skandaler på rad og række: Prinsesse Märtha har længe været i mediernes søgelys, fordi hun lever af at dyrke engle og en form spiritisme. Hun blev skilt fra sin kunstnermand Ari Behn og chokerede for nylig offentligheden ved at præsentere en bifil shaman som sin nye elsker. Det var et drøjt stykke, men kongehuset har svært ved at sige nej.
Første juledag slog bomben ned: Samtidig med at kongefamilien var til gudstjeneste sammen med Durrek, kom meldingen om at Ari Behn havde taget sit eget liv.
Det udløste den rene Diana-feber i medierne og i dele af offentligheden. Begravelsen fredag skal livesendes af NRK. Kendisser kappes om at skamrose Behn. Det er en uværdig forestilling al den stund han efterlader sig tre døtre.
Det hjælper ikke på kongehusets ry, at den kommende dronning, Mette-Marit, viser sig at have plejet omgang med Jeffrey Epstein og det endda efter at han første gang blev dømt for seksuel udnyttelse.
Kongehuset er ikke skabt til det multikulturelle landskab.
Der er så meget, der ikke er plads til i deres verden.
Vold begynder at fylde mere og mere i borgernes bevidsthed. Men der er ikke plads til skuddene i Rinkeby, i hverken dronning Margrethe eller kong Haralds taler, til trods for at gruppen Shottaz også var aktiv i Herlev i sommer.
Midt om natten blev manden i 20-årsalderen skudt til døde. Han sad i en bil i Rinkeby og bar skudsikker vest, men ifølge vores oplysninger ramtes han i hovedet.
Politiets helikopter cirkulerede over området efter mordet og politiets piketbus var også på plads.
Den myrdede mands far beretter, at han ved firetiden om morgenen blev vækket af at telefonen ringede. Det var slægtninge, som fortalte at sønnen var blevet skudt og lå på det Karolinska Universitetssygehus.
Sønnen havde meget svære skader i hovedet. Han var ikke på noget tidspunkt ved bevidsthed mens faren var på sygehuset og ved syvtiden tog familien beslutningen om at afslutte den videre behandling.
– Vi bestemte at man skulle slutte af eftersom han alligevel ikke kunne overleve, siger faren.
– Doktoren sagde, at der ikke var noget de kunne gøre.
Hvis der er en hændelse, der vil blive husket i 2019, så er det bomben mod Skattestyrelsen på Østerbro. Den kom fra Malmø.
Dronningen kunne have snævret budskabet ind til at advare mod at volden igen får lov til at brede sig i samfundet. Hun mindede om at det i 2020 er 80 år siden den tyske invasion. Dronningen lader som om de samme værdier gælder i dagens samfund. Men det gør de ikke. De står svagt.
Det har delvist med den rosenrøde fremstilling at gøre.
Lars Hedegaard ironiserede over hvad dronningen kom til at sige:
Dronningens nytårstale
Som det eneste medie i Danmark kan vi her røbe hovedpunkterne af Hendes Majestæts nytårstale:
Meget har vi kunnet glæde os over i det forgangne år. Alle kongehusets medlemmer har haft fødselsdag og er blevet rørt af den hjertevarme, der har ombølget os, hvor vi end kom.
Også ude i de mange almindelige hjem har der været glædesstunder, når sønnen alligevel ikke dumpede til studentereksamen, og datteren undgik at blive gravid med forkerte mænd.
Men mange har det hårdt – ikke mindst fattige børn af indvandrere, der må klare sig for 35.000 om måneden, og som ikke ville have råd til at tage på lejrskole med deres kammerater, hvis de havde fået lov af deres imam.
Mit håb for 2020 er, at det bliver koldere, så vi undgår Jordens opvarmning. I året, der kommer, vil den kongelige familie derfor udelukkende køre i hestevogn og overgå til svømning, når vi besøger Færøerne og Grønland.
Jeg er stolt over at være dronning i et land med så meget hjerterum, at enhver kan komme og slå sig ned. I Jylland har vi stadig plads til millioner af klimaflygtninge og krigere fra Syrien.
Dem skal vi tage imod og oplyse om velfærdsstatens sociale ordninger.
Gud bevare Danmark.
Problemet for dronningen er at mange vil nikke genkendende til disse vamle ord.