Da videoen med halshugningen af Louisa Vesterager Jespersen og Maren Ueland blev kendt, reagerede PET lynhurtig. En dansk ambassadør i Silicon Valley sørgede for at den var fjernet fra nettet i løbet af to timer.
PET begrunder interventionen med faren for radikalisering.
Det står ikke til troende. Hvem er det, der bliver radikaliseret af at se et andet menneske blive henrettet?
Derimod er der en anden nærliggende grund, som Berlingske ikke nævner: At videoen ville kunne udløse vrede i befolkningen.
Som bekendt meddelte både den danske og den norske regering, at de ikke ønskede, at folk skulle kunne se videoen.
Samtidig sagde begge statsministre, at terroren var meningsløs. Hvis den var meningsløs, kunne den vel heller ikke radikalisere? Så må det kun have været et grufuldt optrin, og hvem bliver radikaliseret af det?
Eller mener Løkke Rasmussen og Erna Solberg med radikalisering, at danskerne kunne blive vrede på deres myndigheder og deres nye naboer?
Der er al mulig grund til at tro at det er, hvad det handler om. Myndighederne frygter deres egne borgere. De må ikke få at se hvordan en af deres egne piger bliver slagtet.
Men så er vi over på et område, hvor ytringsfriheden ofres af hensyn til højere interesser.
Det var det kommunikationen handlede om: Drabene var meningsløse og folk måtte ikke se dem.
Spørgsmålet er: Hvilken side er egentlig myndighederne på?
Da Louisa og Maren blev myrdet i Marokko, blev der sendt en hastemail fra Danmark til Californien