Nyt

Et flertal af juryen i Lagmannsretten frifandt torsdag mullah Krekar for trusler mod en navngivet kurder, Halmat Goran, med ønske om at han måtte blive dræbt fordi han hadde krænket Koranen. Krekar ble løsladt, til trods for at Italien har indleveret en udleveringsbegæring som kommer op i juni.

Det er et stort sprang fra tingrettens dom i oktober i fjor, der Krekar fik et år og seks måneder, til gårsdagens frifindelse, og NB! løsladelse.

I betragtning af Krekars konkrete trusler mod en navngit person, på TV, er det her den norske retsstat som bøjer sig for sharia. Krekar skyder sig ind under at han kun viser til hvad islam foreskriver for den som krænker profeten eller Koranen: Døden. Men det norske retssystem bør svare tilbage at sharia i sin nuværende form, ikke er forenelig med norsk lov. Hvis Krekar vil leve i landet og overholde sharia, må han holde det for sig selv.

Han gør det modsatte: Han kringkaster det på internet i prækener og rådgivning, og når han blir spurgt af NRKs Anders Magnus, gentager han det: Goran må dø ifølge Koranen.

Lagmannsretten har bøjet sig for en religiøs dødsstraf. Det føjer nok et skammens kapitel til historien om domstolenes knæfald for islamisk lov. Tidligere er Ubaydullah Hussein frikendt for sine hyldester til blodige terroraktioner, også de som kostede fem nordmænd livet i Algeriet.

25. februar i fjor sendte NRK interviewet der Krekar sagde:

– Jeg skal sende en gave til den som dræber ham. Hvorfor skulde jeg ikke være glad for det?

VG bruger formuleringen “spøger Krekar retorisk i NRK-interviewet”. Men dette er ikke retorik, det er sharia.

Ved at gentage trusselen for åben skærm, udfordrer Krekar det norske system. Han viser at han ikke respekterer det. Alle muslimer får med sig at Krekar trodser den norske stat. I går kom meldingen om at domstolen trekker sig og lar sharia råde grunden.

Hvis norsk retsvæsen indbilder sig at dette er tolerance, tar de feil. Det er kapitulation, og bliver opfattet som det af muslimer, enten de er enig med Krekar eller ikke.

Krekar nedkæmper nordmændene på deres egen banehalvdel. Det er ingen lille sejr.

På toppen af det hele blev han løsladt.

Hvorfor skulle han ikke det? Fordi italienske myndigheder har liggende inde en begæring om udlevering. Krekar er anklaget for at lede et terrornetværk, Rawti Shax, som planlagde angreb mot ambassader, rekrutterede til jihad i Irak og Syrien, og søgte at knytte sig op mod IS. Italien gennemførte en stor razzia i Italien og fikk britisk og norsk politi til at slå til samtidig. Italienerne viste at de betragter det som en stor og alvorlig sag.

Rigtignok udtalte Politiets sikkerhetstjeneste (PST) sig bagatelliserende, hvilket er højst uvanlig når det handler om en udenlandsk tjeneste man har et samarbejde med.

Kan grunden være at medier behandler Krekar som en nisse, mens italienerne siger han er en farlig terrorist?

Krekar lader til at have satt sig fast i det norske system. Han kan vanskelig udsendes fra landet og pressen forsvarer ham mod “overgreb”.

Det er ikke bare i Norge at establishment ser verden fra Krekars synsvinkel.

Nylig behandlet en britisk dommer en anmodning om udlevering af de tre Krekar-tilhængerne som blev arresteret i Storbritannien under storrazziaen i november 2015. En af de tre er Krekars svigersøn. Han var propagandachef.

Men dommeren avslog anmodningen, med henvisning til at efterforskningen ikke var kommet langt nok. Han hadde også en anden indvending som må sies at være opsigtsvækkende med tanke på at vi taler om Italien, ikke Irak: Dommeren mente det var fare for tortur!

I stedet for at underbygge anmodningen, valgte italienske myndigheder at frafalde den. De tre blev løsladt.

Da Krekar var i lagmannsretten mandag blev han spurgt om Rawti-netværket:

Der blev han også spurgt om det angivelige netværket Rawt.

– Det er ikke en organisation. Det er kun tanker om hvordan man skal læse den politiske og religiøse situation i Kurdistan, sagde Krekar i retten.

– Du er under efterforskning i Italien. Hvad er baggrunden for det, spurgte aktor Torunn Gran.

– Du ved mer om det end mig. Jeg har ikke nogle oplysninger om det, replicerede Krekar.

Aftenposten-journalistene Andreas Slettholm og Andrea Bakke Foss gengir udtalelsen med glatt ansigt. Det falder dem ikke ind at Krekar er programforpligtet til at benægte hvad hans eget netværk går ud på.

Han får støtte fra sin advokat, Brynjar Meling, som snart er uadskillelig fra sin klient. Meling has gone native.

Forsvarer Meling mener at det angivelige terrornettverket til Krekar ikke finnes, og peker på at det nå bare er i Norge og Italia det fortsatt er uavgjorte saker om det store, europeiske nettverket.

– Krekar har sittet i Kongsvinger fengsel, og eventuell kontakt har gått gjennom svigersønnen i Storbritannia og en annen norsk borger, sier Meling.

Ettersom svigersønnen nå er frikendt, er det praksis ingen kontaktpunkter mellom Krekar og eventuelle italienske forbindelser, hevder Meling.

Krekar og Meling kan lege med et system der ikke vil forholde sig til at jihadister spilder efter andre regler end vanlige kriminelle. De er vanskelige at tage med vanlige kriminelle bevis. Ved at insistere på håndfaste bevis som i en kriminalsag, kan dommere og politi selv bidrage til at undergrave sagen.

Det er ingen sejr for retssystemet.

Meling bekrefter at det er sharia som vinder accept af en norsk domstol:

– Krekar er glad for at han fikk sagt hva han mente. Han fikk på en måte utrykt at han ikke hadde ment å true noen, men var klar på at han ville si hva sharia og Koranen sier om skjending av Koranen, opplyser Meling.

Hvis man sammenligner mediernes holdning til Krekar med fremstillingen af Anders Behring Breiviks sag, ser vi to verdener. Der Krekar mødes med forståelse, møder Breivik fiendtlighet og en uvilje mot at se at sagen har flere sider.

Meling får udbrede sig om Krekars soningsforhold.

Krekars forsvarer, Brynjar Meling, sier at hans klient har hatt en svært tøff tid mens han har sittet i varetekt.

– I perioder har han sittet isolert i mørkeste avkrok, sier advokaten.

Tiden i fengsel har vært veldig tøff for Krekar. De siste tre månedene har han hatt besøk av familien sin bare én gang. Han har fått snakke med kona på telefon, men da har de måttet kommunisere på norsk, noe som er svært unaturlig for dem. Han har også i perioder sittet isolert nederst i kjelleren på Ila fengsel i mørkeste avkrok, sier Meling til NTB.

Når advokaten skulle besøke sin klient, måtte han gjennom 18 fengselsdører.

– Det har ikke vært noe lett opphold for ham, sier Meling til NTB.

Det er et stort sprang fra denne velvillige dækning, til den hån og spot som Breivik og hans forsvarer Øyvind Storrvik udsættes for.

Kontrasten er slående.

Man skulle tro at det var Breivik som var den største trussel, ikke salafismen.

Men det mest alvorlige er domstolens accept af sharia. Det kan komme til at danne præcedens.

 

http://www.aftenposten.no/nyheter/iriks/Krekar-kontakter-slipper-utlevering-til-Italia-8394015.html

http://www.vg.no/nyheter/innenriks/mulla-krekar/mulla-krekar-frikjent-for-trusler/a/23640856/

Ét svar til “Norsk domstol accepterer sharia: At krænkelse af Koranen medfører dødsstraf, er en legitim ytring”

  1. […] til å forsvare islamkritikere. Selvforførelsen er metodisk: Økland får sig til at rose at en norsk domstol frikendte jihadisten mullah Krekar for trusler om at dræbe en frafalden kurder. Krekar påberåbte sig sin religion, og domstolen gav […]