Tavle

Natten til mandag 1. april 2019 holdt Enhedslistens borgmester i København Ninna Hedeager Olsen et abegilde af den anden verden. Vi kender endnu ikke alle detaljer om festen. Men en af borgmesterens nærmeste mandlige partivenner har fuldbyrdet samleje med en af Ninna Hedegaard Olsens meget alkoholpåvirkede veninder. Det påstår i hvert fald Enhedslistens borgmester og hendes veninde.

39-årige Ninna Hedeager Olsen og hendes mand Klaus Meier Olsen bor på hjørnet af Kapelvej og Rantzausgade. Den adresse er meget centralt placeret i bydelen Nørrebro, og det er Klaus, der laver mad. Det har han gjort hver dag i de 11 år, de har boet sammen. Det vides dog ikke om, det er Klaus Meier Olsen, der har lavet mad til denne fest. Eller han har holdt en fridag fra kødgryderne. De færreste mennesker holder store drukfester natten mellem søndag og mandag. Men i Enhedslisten er man blandt socialister, og så kan alt lade sig gøre.

Der er en stemning af sex og druk i Ninna Hedeager Olsens hjem, da to af borgmesterens venner – angiveligt – har vaginalt samleje.

Den mandlige part i det nu meget kendte samleje bor tæt på og kunne derfor sagtens være taget hjem. Men han bliver og overnatter hjemme hos Enhedslistens borgmester på Nørrebro.

Den kvindelige sexpartner er så fuld eller træt, at hun ikke har kontrol over, hvad hun laver natten mellem søndag og mandag. Til politiet erklærer kvinden, at hun mener at have haft vagnialt samleje med et bestyrelsesmedlem fra Enhedslisten i tidsrummet fra midnat til klokken 10 næste formiddag. Hun kan ikke præcisere, hvornår samlejet har fundet sted i det lange tidsrum.

Hun siger, at hun ikke har været i en tilstand, hvor hun kunne modsætte sig det påståede vaginale sexovergreb fra Enhedslisten Københavns bestyrelsesmedlem.

Den anklagede mand nægter, at der skulle være tale om tvang i forhold til sex med borgmesterens veninde. Man må derfor gå ud fra, at han enten hævder, at han ikke har haft sex med kvinden, eller at der er tale om en gensidig aftale om sex hjemme hos borgmester Ninna Hedeager Olsen.

Mandag morgen 1. april står det klart, at en kvinde ikke har haft lyst til eller fortrudt den sex, hun har haft hjemme hos borgmesteren for teknik og miljø i Københavns Kommune. Ninna Hedeager Olsen har kendskab til voldtægtsanklagerne i sit hjem, men hun vælger ikke at kontakte politiet.

“Det vigtigste for mig har været at tale med offeret,” fortæller Ninna Hedeager Olsen på Facebook.

Først den følgende dag – tirsdag aften – henvender Ninna Hedeager Olsens partiven sig til politiet. Ordensmagten vælger at anholde ham klokken 20.25 – næsten to døgn efter det påståede sexovergreb kan være begyndt.

Hvorfor meldte Enhedslistens borgmester ikke sin partikollega til politiet i det lange tidsrum, inden han selv meldte sig til politiet? Skal man ikke kontakte politiet, hvis man får kendskab til en mulig voldtægt?

Udefra virker det til, at Enhedslisten selv har lavet efterforskning i den voldsomme sag.

På Facebook kalder borgmester Ninna Hedeager Olsen sin partikollega for “gerningsmanden”. Men af retsbogen fremgår det, at han nægter sig skyldig. I en dansk ordbog er en “gerningsmand” defineret som: “Person, der har begået en forbrydelse”.

Ninna Hedeager Olsen har altså offentligt allerede afsagt dom i sagen om det påståede sexovergreb.

I Danmark har man det retsprincip, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. I dag er Ninna Hedeager Olsens tidligere partikollega frataget alle sine poster i Enhedslisten. Og han er en færdig mand i partiet uanset, hvad danske domstole måtte komme frem til vedrørende skyldsspørgsmålet. Borgmesterens anklager har i den sammenhæng stået over dansk lov og ret.

Velkommen til det socialistiske paradis. I det tidligere DDR og Sovjetunionen kunne partikollegaer også anklage og dømme hinanden uden en reel rettergang.

Måske er det noget, der er indbygget i socialismens selvforståelse. Man kan afsige egne domme mod de, der truer partiets magtbase.

(Mere om sagen hos Uriasposten) (UPDATE Klaus Meier Olsen er angiveligt fraflyttet Ninna Hedeager Olsens lejlighed for et par måneder siden)

Se også
Selvantænder – allahu akbar i Skagen