Det begyndte med den arabisk-muslimske erobring af Mellemøsten og ødelæggelsen af den derværende kristne kultur (de tilbageblevne rester af kristen kultur i regionen har været under nedbrydelse gennem de sidste halvtreds år). Derpå fulgte den muslimsk-mauriske invasion af Den Iberiske Halvø. Så kom den muslimsk-osmanniske ødelæggelse af Det Byzantinske Rige, der omfattede islamiseringen af Konstantinopel, en af den europæiske kulturs mest markante metropoler, og omdannelsen af Hagia Sofia, et af den kristne kirkes mest markante bygningværker, til moské(!). Derefter fulgte det islamisk-osmanniske erobringstog op gennem Balkan.

Der var engang, hvor der fortsat fandtes stålsatte kristne europæere, og det lykkedes dem i første omgang at standse den islamisk-mauriske ekspansion op gennem Frankrig og senere at generobre Den Iberiske Halvø. Det islamisk-osmanniske forsøg på at trænge op i Centraleuropa blev to gange standset ved Wien, hvorefter Det Osmanniske Rige langsomt faldt sammen, hvilket i sidste ende førte til islams fortrængning fra Balkan (næsten da – der mangler fortsat en lille bid indbefattet den kristne kulturmetropol Konstantinopel).

Det kristne Europas og islams fælles trettenhundrede år lange historie er således hovedsageligt historien om trettenhundrede års kampe. Ganske vist intervenerede de vesteuropæiske stormagter i sidste halvdel af det 19. århundrede et par gange til fordel for Det Osmanniske Rige, men det var blot for at hindre russerne i at drage for store fordele af Osmannerrigets forfald – resten er historien om den europæiske kristendoms kamp mod islam. Og i mellemtiden bør europæerne være blevet berøvet enhver illusion om liberale muslimske regimer på Den Iberiske Halvø og på Balkan.

Men efter to ødelæggende europæiske storkrige og især efter fremkomsten at den kulturskepsis, som i Danmark kaldes ”kulturradikalismen”, har europæerne tabt troen på den kultur, der har frembragt vore eksisterende liberale retsstater, og de ignorerer i en blanding ad selvgodhed og selvopgivenhed det faktum, at vor relation til islam historisk betragtet er kamp.