Det er vanskeligt ikke at se de venstreorienteredes fremme af islam, således som det kommer til udtryk i støtten til islamisk indvandring og i udsagn fra personer som ekskommunist Federica Mogherini, der i 2015 udtalte, at ”islam hører til i Europa”, som et målrettet angreb mod de to søjler, som i hvert fald frem til forrige århundredeskifte bar den europæiske kultur: det antikke Grækenland og kristendommen. Men de røde har vel altid ønsket at nedbryde den europæiske kultur med det formål at skabe ”det ny menneske”.

Den anden side af islamdyrkelsen er den genopvakte europæiske antisemitisme. Efter det nazistiske Tysklands folkemord på Europas jøder og frem til få årtier siden, havde mange nok troet, at den antisemitisme for altid var manet i jorden eller dog fortrængt til eksempelvis stalinistiske miljøer, til Polen eller til højreradikale grupperinger i Frankrig. Men det, der nærmest må betegnes som den europæiske arvesynd, viser nu stadig mere åbenlyst sit uskønne ansigt.

Det er ikke ejendommeligt, hvis Europas tilbageblevne jøder begynder at spørge sig selv, om der vil være en fremtid for jøder og jødedommen i Europa, for den europæiske antisemitisme har en historie, der er adskillige hundrede år ældre end islams. Her er linket til artiklen ”Fra jødefjendskab til antisemitisme — et historisk overblik”, som giver en kortfattet introduktion til denne historie: http://www.ellekar.dk/Media/Artikler/Fra_joedefjendskab_til_antisemitisme.pdf