Ole er på vej hjem. Han har travlt. Den yderliggående muslimske organisation Hizb-ut-Tahrir har beordret alle etniske danskere til ikke at færdes på offentlige steder efter solnedgang.
Oles hjem er nogle barakker som er opstillet på det tidligere Østerbro. Han har endnu langt hjem. Der er kun en halv time til solnedgang. Han cykler forbi det tidligere Christiansborg hvorfra han kan høre de muslimske bønner fra de kæmpestore højtalere, der er opstillet på den tidligere Christiansborg Slotsplads. Tusindvis af mænd fra organisationen Hizb-ut-Tahrir er på vej til messe.
Da Ole passerer det tidligere Kongens Nytorv, gentager det hele sig foran en anden moské. Hans Far har fortalt ham, at her var i gamle dage et fornemt teater, som hed Det Kongelige Teater.
Det udvendige af bygningen er uberørt. Kun indvendigt er det forandret, har han fået fortalt. Der er nemlig kun adgang for Hizb-ut-Tahrir. En lastbilkonvoj passerer ham fyldt med etniske danskere. Den er sikkert på vej til en af de mange arbejdslejre, som der bliver stadig flere af. For som Hizb-ut-Tahrir siger: ”En dag vil vi muslimer rense Danistan for denne pest.”
Hizb-ut-Tahrir har forbudt sine landsmænd at omgås de etniske kvinder. Kun i de særligt indrettede horehuse er det tilladt for muslimer at have omgang med disse kvinder. I horehusene er adgang for etniske mænd strengt forbudt.
Da Ole kører forbi Søerne, ser han til sin rædsel, at gadelamperne tændes. Det betyder, at han nu er for sent ude og kan risikere at blive anholdt.
Han drejer til højre ad det der engang hed Classensgade for at skyde genvej. Han kører helt ned til den tidligere Nordhavnsgade og svinger til venstre.
Han ved, at hvis han ser en bil, er det helt sikkert muslimer. De etniske danskere er for længst blevet forbudt at føre motorkøretøjer. Han tænker, at på en måde er det en lettelse, for så ved han i det mindste, at han skal passe på alle bilerne.
Ole får øje på nogle biler længere fremme. Det viser sig at være en etnisk mand, der er blevet anholdt af Hizb-ut-Tahrirs folk.
Ole trækker hurtigt sin cykel helt ind i voldens hulrum. Volden hvorpå togene kører. Herfra kan han se hvad der sker og samtidig være nogenlunde sikker på ikke at blive opdaget.
Hizb-ut-Tahrir folkene begynder at slå løs på manden. Ole kryber helt sammen i sit skjul.
I baggrunden kan han høre kanontorden. Det er ikke de etniske danskere der slås mod Hizb-ut-Tahrir, men serberne der slås mod kroaterne, som kom hertil for mange år siden på grund af en borgerkrig i et land der engang hed Jugoslavien.