Som du antyder, ser det ut til at tradisjonen har kombinert en del forskjellig materiale. I den danske folkevise om Valdemar og Tove omtales dronningen som “Soffi”.

https://da.wikipedia.org/wiki/Sofia_af_Minsk

Det fortelles også at Valdemar I hadde en frille ved navn Tove (og en sønn med henne). Om hun hadde noen tilknytning til Gurre Slot er uvisst – men den eldste delen av slottet antas å være fra Valdemar Is tid. Resten er, så vidt jeg vet, 1300-talls.

Men i Gurre-sange er det klart Valdemar Atterdag.

Vide for jeg. Sorg mig sanked. Død dertil!
Helvigs Falk
I Kongegaarden
Gurres Due slog.

Vi får gå grundigere inn på dette stoffet en annen gang. Jeg refererte bare i all hast fra tekstheftet til Decca-innspillingen med Chailly, hvor Hans-Günter Klein skriver:
“J.P.Jacobsen greift in Gurresange auf eine alte dänische Sage zurück, die auf zwei verschiedenen Überlieferungen beruht: Die Geschichte vom König Waldemar der ein Mädchen aus dem Volke namens Tove-Lille (“kleine Taube”) liebt, bezieht sich auf Waldemar den Grossen (1157-1182); unabhängig davon existierte ausserdem die Sage von Waldemar, dem wilden Jäger. Später wurden beide Geschichten miteinander verknüpft und auf König Waldemar IV (1340-1375) gemünzt, desse Ehefrau Helwig hiess. und der auf Schloss Gurre starb”.

Det er vel her ingen tvil om at det er tale om om kong Valdemar Atterdag (1320-1375) Hans dronning Helvig er uttrykkelig nevnt i teksten (Lied der Waldtaube).

https://da.wikipedia.org/wiki/Valdemar_Atterdag

Om Gurre Slot på Sjælland:

https://da.wikipedia.org/wiki/Gurre_Slot

På Youtube kan man faktisk finne flere komplette utgaver av Gurrelieder.

«Gurrelieder» som Arnold Schönberg (1874-1951) fullførte i 1911, er bygget på Jens Peter Jacobsens (1847-85) diktverk «Gurresange» og omhandler den danske kong Valdemar (1157-82) og hans elskerinne Tove. En dramatisk
og tragisk historie som med Schönbergs musikk varer i ca. 100 minutter – om man nå vil høre hele. Det bør man! I
manges ører, deriblant i mine, har Schönberg her skapt et kunstnerisk storverk. Det finnes i ulike innspillinger så det er bare å velge og vrake.
Koret «Seht die Sonne» er siste del av verket, og mange har i tidens løp opplevet en slags likhet mellom denne sangen og Edvards Munchs berømte bilde av solen.

Den benyttede tyske oversettelsen fra 1899 av Robert Franz Arnold:

Seht die Sonne!
Farbenfroh am Himmelssaum,
östlich grüsst ihr Morgentraum!
Lächelnd kommt sie aufgestiegen
aus den Fluten der Nacht,
lässt von lichter Stirne fliegen
Strahlenlockenpracht!

Jens Peter Jacobsens original:

Solen kommer!
Alt i Øst i Farvestrømme
Hilse os dens Morgendrømme,
Snart den af de dunkle Vande
Smilende opstaar,
Stryger fra sin lyse Pande
Rige Straalehaar

https://www.youtube.com/watch?v=xD8thhQOgJo