Når Jesus siger, at man skal elske sin næste som sig selv, så siger han faktisk, at man ikke kan gøre andet, men ikke nødvendigvis, at det altid er positivt. Næstekærligheds budskabet eller befalingen, som det jo i realiteten er, skal forstås i en monoteistisk kontekst, hvor vi alle er en del af gud, og han en del af os samlet i et legeme.

Luther så jøder og muslimer som vildfarne, der blev sent til rettroende kristne som en straf fra gud fordi de kristne ikke opfyldte næstekærligheds budskabet overfor hinanden. Igen skal det forstås ud fra den monoteistiske tro, hvor vi i forvejen er samlet i et legeme, og hvor sygdom og ondskab som i individets krop, kan sprede sig til hele legemet.

Sygdommen og ondskaben kan ifølge Jesus kun helbredes og gå bort, hvis vi gengælder det gode med det gode, og vender kinden mod det onde, da det onde aligevel er det gode underlegent. Den opfattelse er selvfølgelig problematisk set fra et naturordens synspunkt, men intet rovdyr kan overleve uden bytte, og det er så der, at Jesus som Kristus på forhånd har serveret hele ofret i forståelsen hele legemet.