Det er da fuldstændigt underordnet hvad du vil, jeg skriver om de historiske kulturelle realiteter. Italien har ligesom Spanien og Grækenland rigtigt meget kultur og ikke mindst gastronomi der er af arabisk og afrikansk oprindelse. Læs lidt om den tidlige renæssance i Italien, og du vil se, at indflydelsen fra Arabien er større end fra noget andet. Ps. Den italienske befolkning har iøvrigt sammen med Spanien ret høje procenter af subsaharan dna i deres genomer, og det er ikke noget nyt.

Meget snak, en når jeg/vi rejser til fx Italien, er det for at møde italienere og italiensk kultur – ikke arabere og afrikanere. Vil jeg møde dem, rejser jeg til deres lande.

Altså kunst og kultur arv kan måske nok for mange generationer synes som statiske i national forstand, men er det aldrig. Det samme gælder jo for nationerne, der også er evigt foranderlige, og selvfølgelig er opfattelse af nationalisme også foranderlig. Eliten i vikingetiden havde et ganske andet syn på nationalisme end den brede befolkning, men det var i høj grad eliten, der formede det, der af den brede befolkning i dag ses på som noget særegent dansk og kulturelt dansk nationalt.

Det er meget meget sjældent, at regeringsmagten i en nation har samme nationale opfattelse som den brede befolkning i den nation, og når det er tilfældet går det altid galt. Ja der findes ikke en eneste nation i historien, der ikke har tabt både areal og indflydelse, når opfattelsen af nationalisme imellem magthaverne og befolkningen har været synkron…